Internationale fiskeriaftaler og organisationer
Grønland har bilaterale fiskeriaftaler med Færøerne, Norge, Rusland. Herudover har Grønland en trilateral loddeaftale med Island og Norge samt en fiskeriaftale med EU i regi af partnerskabsaftalen mellem Grønland og EU. Aftalen med EU er den eneste aftale, hvor fiskerirettighederne i grønlandsk farvand modsvares af en årlig finansiel modydelse. Med de øvrige bilaterale aftaler sikres Grønland rettigheder til fiskeri i andre landes farvande mod afgivelse af fiskerirettigheder i grønlandske farvande.
Fiskeriaftalen med EU
Fiskeriaftalen med EU har eksisteret siden 1985, hvor Grønland meldte sig ud af det daværende EF. I 2006 blev der indgået en ny aftale, Qajaq-aftalen. Den nye aftale er opdelt i to aftaler; en kommercielt baseret fiskeriaftale samt en partnerskabsaftale. Formålet med partnerskabsaftalen er at sikre det fremtidige samarbejde mellem Grønland og EU uafhængigt af fiskeriet, jævnfør afsnittet om politiske og administrative forhold. Formålet med fiskeriaftalen er - som hidtil - at Grønland stiller en del af sin fiskeressource til rådighed for EU mod en årlig kompensation.
Kompensationen er på 320 mio. kr. årligt. Tidligere var 240 mio. kr. pr. år en modydelse for fiskerirettighederne ved Grønland, mens de resterende 80 mio. kr. var budgetmæssig støtte. Fra 2007 sikrer partnerskabsaftalen en årlig støtte på ca. 200 mio. kr. uden grønlandsk kompensation i form af fiskerirettigheder. Selve fiskeriaftalen forventes at bidrage med ca. 130 mio. kr. årligt. Til forskel fra tidligere er betalingen for fiskeriaftalen underlagt markedsmæssige forhold. En nedgang i verdensmarkedspriserne på fisk på mere end 5 pct. kan føre til en nedgang i betalingen fra EU. EU's fiskeriadgang til grønlandske farvande medfører samtidig toldfri adgang for grønlandske fiskeriprodukter til EU's indre marked.
Fiskeriaftale med Norge og Rusland
Siden starten af 1990'erne har Grønland haft fiskeriaftaler med Rusland og Norge. Da fiskebestandene i Barentshavet er spredt på tværs af de norske og russiske fiskerigrænser, er der tale om en fælles norsk-russisk forvaltning af fiskeriet.
Aftalerne indebærer, at grønlandske kvoter på torsk og kuller i Barentshavet, som opnås i kraft af en aftale med Rusland, tillige kan fiskes i norsk farvand. Det samme gælder aftalen med Norge. Endvidere kan grønlandske kvoter på torsk i norsk økonomisk zone fiskes omkring fiskeværnszonen ved Svalbard.
Aftalerne gør det muligt for Grønland at opretholde fiskerikompetencen og -aktiviteter inden for torskefiskeriet.
Andre fiskeriaftaler
Siden 1997 har Grønland haft bilaterale fiskerirettigheder med Færøerne. Der er ikke tale om store mængder, jævnfør tabel 3 og tabel 4. Hovedparten af det færøske fiskeri ved Grønland sker gennem aftaler med EU som beskrevet ovenfor. Indtil 2004 har Færøerne haft en kvote på 4.000 ton rødfisk. Denne kvote optræder dog ikke i tabellerne, da aftalen nu forhandles mellem Grønland, Færøerne og Island.
I 1998 indgik Grønland en aftale med Island om den fælles loddebestand, der tidligere blev forvaltet mellem Grønland, Færøerne og Island. Island deltager desuden i trepartsforhandlinger med Grønland og Færøerne om fordelingen af rødfisk i nordøst Atlanten.
Der er aldrig etableret en fiskeriaftale mellem Grønland og Canada. Det skyldes, at parterne ikke har kunnet opnå enighed om fordelingen af kvoter på fællesbestandene.
Siden 1986 er der jævnligt afholdt konsultationer mellem Grønland og Canada om fællesbestandene af rejer og hellefisk i Davis Strædet og Baffin Bugten. Siden 2003 har Canada dog i perioder aflyst møderne på grund af uenigheden om fordelingen af rejekvoten ved Flemish Cap. Mere herom nedenfor.
Internationale organisationer
Grønland har også fiskerirettigheder i internationalt farvand. I regi af den Nordvest Atlantiske Fiskeriorganisation (NAFO), som forvalter fiskeriet i internationalt farvand i nordvest Atlanten, har Grønland rejefiskerirettigheder ved Flemish Cap og Grand Banks ud for New Foundland.
I regi af den Nordøst Atlantiske Fiskerikommission (NEAFC), som forvalter fiskeriet i internationalt farvand i nordøst Atlanten har Grønland fiskerirettigheder efter rødfisk, sild, makrel og blåhvilling.
Bestanden af laks i det nordlige Atlanterhav forvaltes af Den Nordatlantiske Organisation til bevaring af laksen (NASCO). Bestandens tilstand er i flere år vurderet som ringe, hvorfor Grønland i regi af NASCO fortsat ikke har en kommerciel laksekvote.
Danmark er på vegne af Grønland medlem af Det Internationale Havforskningsråd (ICES) og NAFO Videnskabelige Råd, der koordinerer og promoverer havforskning i hhv. nordøst og nordvest Atlanten.